Uddannelsesplan for grafisk tekniker
Uddannelsen veksler mellem undervisning på en erhvervsskole og oplæring i en godkendt virksomhed inden for området. Uddannelsen skal samlet give lærlingen alsidig viden og kompetencer til professionelt og fleksibelt at arbejde med produktion og workflow inden for print, tryk og færdiggørelse.
Virksomheden skal udarbejde en plan for lærlingens oplæring — lærlingens personlige uddannelsesplan — som værktøj til virksomhedens planlægning og styring af lærlingens oplæring.
Oplæringsmål for uddannelsen:
**Grafisk produktion og workflow:**
- Lærlingen kan planlægge, udføre og kontrollere trykt og digital produktion på baggrund af viden om grafisk produktion og workflow.
- Lærlingen kan anvende værktøj og betjene forskellige typer af udstyr til fremstilling af trykte og digitale produkter.
- Lærlingen kan anvende viden om det grafiske workflow til varetagelse og rådgivning om et rationelt produktionsforløb.
- Lærlingen kan arbejde på en sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde i henhold til gældende regler.
Materialevalg og håndtering:
- Lærlingen kan foretage valg af materialer til fremstilling af trykte og digitale produkter samt håndtere materialer og hjælpemidler på en sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde i henhold til gældende regler.
Kvalitets- og produktionsstyring:
- Lærlingen kan udføre kvalitetskontrol og relevant kvalitetsstyring.
- Lærlingen kan vurdere og dokumentere faglige problemstillinger.
Samarbejde og kommunikation:
- Lærlingen kan indgå i samarbejde med andre, herunder bidrage til løsning af faglige problemstillinger.
- Lærlingen kan kommunikere fagligt ved anvendelse af relevante regler, begreber og termer inden for grafisk produktion.
Uddannelsesplan:
Virksomheden skal udarbejde en plan for lærlingens oplæring. Grafisk Uddannelsesudvalg har udarbejdet en skabelon til en uddannelsesplan, der kan anvendes som værktøj til virksomhedens planlægning og styring af lærlingens oplæring.