Ansættelse af elever

En erhvervsuddannelse er en kombination af teoretisk undervisning på skole og praktisk oplæring i virksomheden. For at kunne uddanne elever skal virksomheden være godkendt af fagligt udvalg. Godkendelsen skal sikre, at virksomheden kan give eleven en praktisk oplæring, der opfylder de overordnede mål for uddannelsen og svarer til branchens udvikling og behov. Er virksomheden ikke godkendt, hjælper skolen eller fagligt udvalg gerne med det.

Det faglige udvalg godkender virksomheden på baggrund af virksomhedens ansøgning og eventuelt besigtigelse af virksomheden. Herefter foretager udvalget en helhedsvurdering og træffer afgørelse om godkendelse. Ansøgninger om godkendelse behandles hurtigst muligt og inden for 14 dage.

Ved spørgsmål om virksomhedsgodkendelse kan sekretariatet kontaktes på 33 77 91 25 eller praktiksted@iu.dk


Er virksomheden godkendt for nyligt, vil vi gerne sige Tillykke med jeres nye elev. Virksomheden kan også finde inspiration til god praktikoplæring eller inspiration til den gode elevsamtale - forberedelse og den gode elevsamtale - spørgsmål og svar.

Undervisningsministeriets nye informationsmateriale til det praktikpladsopsøgende arbejde

Undervisningsministeriet har foråret 2018 lanceret et nyt informationsmateriale, der skal gøre det lettere for virksomhederne at overskue processerne og fordelene ved at tage en elev. Materialerne kan findes på ministeriets hjemmeside samt på www.praktikpladsen.dk/virksomhed og læringsportalen EMU. Elevens uddannelsesplan Sammen med eleven udarbejder virksomheden er plan, så elevens uddannelse er lagt i faste rammer. En skabelon til en uddannelsesplan findes under uddannelsen..

Information om grafisk teknikeruddannelsen

Information om mediegrafikeruddannelsen

Om indgåelse af uddannelsesaftaler

Godkendte virksomheder

Praktikpladsen.dker Undervisningsministeriets elektroniske mødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne med en aktuel oversigt over godkendte virksomheder inden for den enkelte uddannelse.

Som elev kan du finde alle virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever ved at klikke på "Søg praktikplads". Du kan sende ansøgninger fra systemet til virksomheder, der ønsker elever.

Som virksomhed kan du søge elever frem og vurdere disse ud fra elevernes beskrevne profiler. Du kan også annoncere efter elever.