De grafiske uddannelser deltog i år som demonstrationsfag med præsentation af faget gennem forskellige aktiviteter, information og vejledning. En række sponsorer stillede udstyr til rådighed for publikumsaktiviteter, som elever fra Hansenberg, Tech College Aalborg og Syddansk Erhvervsskole stod for.
Uddannelserne blev denne gang præsenteret med et supplerende tema om bæredygtighed som en af de værdier og prioriteringer, der knytter sig til fagligheden. I et samarbejde med Grakoms miljøafdeling præsenteredes budskabet om kommunikation med omtanke gennem plancher med oplysning om råvareoprindelse, procesforløb og genanvendelsescyklusser.
Læs mere om Danmarks største uddannnelsesevent på SkillsDenmarks hjemmeside.
Næste DM i Skills finder sted den 26. – 28. januar 2017 i Gigantium i Aalborg.