Uge 15 Vindere Af Dm I Skills
09 april 2019

Her er danmarksmestrene fra DM i Skills

Tre dage med intense Skills-konkurrencer kulminerede lørdag med kåringen af de nye danmarksmestre i 43 forskellige fag. Her er navnene på vinderne af mediegrafiker og grafisk tekniker.

Siden undervisningsminister Merete Riisager torsdag den 4. april skød danmarksmesterskaberne i håndværk i gang til et brag af en åbningsceremoni, er Skills-deltagerne blevet testet til deres yderste.

Lørdag kulminerede de mange timers hårde arbejde og forberedelser med kåring afog prisoverrækkelse for de nyslåede danmarksmestre.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen overrakte trofæer, gav håndtryk og delte også rosende ord ud til de alle deltagerne.

- Hver gang man kommer til DM i Skills, ser man, hvor dedikerede I er, hvor engagerede I er, hvor dygtige I er, hvor store ambitioner I har med jeres fag. Det gør en kæmpe forskel. Det gør en forskel for jer selv, for jeres arbejdsplads, for Danmark, for nye unge mennesker, som bliver inspirerede af jeres erhvervsvalg, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i talen til vinderne ved præmieoverrækkelsen.

På de grafiske uddannelser blev årets vindere: 

  • Grafisk tekniker:
    Mathias Møller Jørgensen, Nordcolor, TECHCOLLEGE
  • Mediegrafiker:
    Vibe Sonne, Trademark Textiles, Hansenberg

  

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med vinderne af konkurrencerne for de grafiske uddannelser. Foto: Per Daugaard/Skills Denmark

Flere billeder fra DM i Skills